Dankort EuroCard / MasterCard JCB Visa
Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

Dansk English

Produktoversigt:
Audio forlænger
Audio/Video produkter
Connectivity
Converters - VGA - ADC - DVI - HDMI - SDI
DVI / VGA forlænger UTP
Hjemmebiograf / Home Theater
Industri monitorer/kameraer
Industrial Automation
Kabler
KVM forlænger
KVM switche
Lærer-Elev system - Computer undervisning
Netværk produkter
Power over IP
Strømforsyninger
USB produkter
VGA / DVI Splitters
Leverandører
Værktøj & Tilbehør

Enestående undervisnings system! Hardware baseret
Nyheder fra RARITAN!
GameSwitch til Playstation III
DVI eller VGA over netværk!

Avanceret søgning
Indkøbskurv
Forside

Info:
Salgsbetingelser
FAQ
Betaling
Forsendelse
Garanti
Ordrestatus

Links:
S-Connect
Daxten
Gefen
BrightSign

Alle priser
er excl. moms




Salgsbetingelser Udskriv

Generelle salgs- og leveringsbetingelser

1. Generelt (herunder anvendelse)
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse ved KVM Gruppen’s salg af varer i det omfang betingelserne ikke er fraveget ved skriftlig aftale mellem KVM Gruppen og kunden.

Oplysninger om tekniske data og specifikationer fra producenten eller fra sælgers hjemmeside er kun vejledende. Køber har selv ansvaret for udvælgelsen af ydelsen og for opnåelse af det ønskede resultat med købet. Kontroller altid producentens egen hjemmeside for at få nyeste produktdata.
2. Priser
Alle priser er i danske kroner og eksklusiv moms, andre offentlige afgifter og fragt. Ekspeditionsgebyr lægges til alle forsendelser og udgør 30 kroner. Der tages forbehold for trykfejl samt pris- og kursændringer.
Der er ikke indgået en bindende aftale med KVM GRUPPEN ApS, før du har modtaget en ordrebekræftelese fra KVM GRUPPEN ApS.
Vi forbeholder os retten til at annullere en handel, hvis der er opgivet forkerte priser på hjemmesiden...Den bestillingsbekræftelse der udsendes automatisk, er således en kopi af indkøbskurven og ikke vores accept på at handlen gennemføres.
3. Levering
Modtager vi ordren inden kl. 13.00, kan lagervarer sendes samme dag. Levering er sket ved den fysiske aflevering af varen hos kunden.
Såfremt intet andet er aftalt, finder levering sted snarest muligt. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i leveringssituationen på tidspunktet for ordremodtagelsen. Ligeledes tages der forbehold for leveringsvanskeligheder som følge af strejke, lock-out og andre forhold der er udenfor KVM Gruppen’s indflydelse. Erstatningskrav som følge af manglende eller forsinket levering anerkendes ikke.
Alting pakkes forsvarligt ind og KVM Gruppen yder forsikring på varerne. Alle ordrer tillægges et forsendelses- og eksepditionsgebyr samt fragt.
KVM Gruppen kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer, men vil altid bestræbe sig på rettidig levering.
Kunden skal umiddelbart efter modtagelsen undersøge det leverede for synlige fejl og mangler og/eller uoverensstemmelse mellem det i følgesedlen/fragtbrevet angivne og leverancen, og såfremt kunden finder sådanne forhold, skal kunden straks og uden ophold orientere KVM Gruppen herom.

4. Betalingsbetingelser
KVM Gruppen’s betalingsbetingelser er som angivet på fakturaen. Er betalingen ikke KVM Gruppen i hænde senest på forfaldsdatoen, forbeholder KVM Gruppen sig ret til at beregne rente som angivet på fakturaen, fra forfaldstidspunktet og indtil betaling finder sted.

5. Ejendomsforbehold
KVM Gruppen forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer, indtil hele købesummen inkl. leveringsomkostninger og fragt samt renter og evt. inddrivelsesomkostninger er betalt fuldtud.

6. Ombytning og returvarer
Det er en del af KVM Gruppen’s salgspolitik, at kunden kan fortryde et køb indenfor 14 dage efter modtagelsen og således returnere varen. Dette forudsætter, at varen fremstår som ny og ikke er beskadiget på nogle måder, samt at den er pakket i originalemballage. I modsat fald beregnes et 25% restocking gebyr.
Efter afprøvning og accept af vareprøve og efterfølgende bestilling af varen gælder fortrydelsesretten ikke.
Software kan kun returneres i ubrudt emballage og der ydes ingen returret på produkter hjemtaget specielt på kundens opfordring.

7. Returnering af et produkt

Varen kan returneres til KVM Gruppen efter max. 14 dage, beregnet fra dato anført på faktura. Før varen sendes anbefalder vi at der via e-mail eller på telefonnummer rekvireres et returnummer (RMA nr.), som påføres klart og tydeligt på forsendelsen.
Husk at varen skal returneres i original emballage og fremsendes franko (kunden betaler selv fragten).
Penge for returnerede produkter (inden for 14 dages fortrydelsesfristen) fremsendes normalt på en check indenfor fem arbejdsdage.
Fragtudgifter i forbindelse med køb, returnering eller reparation af produkter refunderes ikke.

Returnering af defekte varer:
Ved returnering af en defekt vare er det vigtigt at KVMshop tekniske hotline kontaktes før indsendelse af varen. Teknisk hotline har telefonnummer: 86997996
Konstaterer den tekniske hotline, at varen er defekt og skal repareres eller ombyttes, udleveres et returnummer, som skal påføres pakken.
Ved uopfordret indsendelse af en defekt vare, uden at teknisk hotline har været kontaktet, kan KVM Gruppen ikke påtage sig noget ansvar for varen, og vil være berettigede til at nægte modtagelse af forsendelsen overfor transportfirmaet.
KVM Gruppen vil beregne et gebyr på 250 kroner + moms for at teste returnerede enheder, som viser sig at fungere fejlfrit.

Reparationer udenfor garantien:
Ved reparation af en vare udenfor garantien beregner KVMshop et gebyr på 250 kroner + moms for test og fejlfinding. Reparation sker efter regning, timeprisen herfor er 650 kroner og materialeprisen er efter regning dog minimum 200 kroner.
Herefter får kunden et tilbud på selve reparationen af varen. Dette tilbud skal accepteres, før reparationen igangsættes.

Kompatibilitetsproblemer som fejlkilde:
KVM Gruppen påtager sig intet ansvar for kompatibilitet med andre produkter. Hvis kunden konstaterer et kompatibilitetsproblem, skal KVM Gruppen’s produkt returneres indenfor 14 dage medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. KVM Gruppen vil ikke acceptere returnering af ikke-defekte enheder under henvisning til inkompatibilitet med andre produkter medmindre denne sker indenfor 14 dages returfristen, d.v.s. 14 dage fra faktureringsdatoen. Kunden bærer alene ansvar for at teste varen for kompatibilitet indenfor denne frist.

8. Firmware
Firmwareopgraderinger er ikke dækket af de grundlæggende garantivilkår og –betingelser og skal derfor betales særskilt. Firmware bliver ikke automatisk opgraderet, når der frigives nye versioner af firmwaren. Kunden har selv ansvar for at sikre, at andet udstyr er kompatibelt med firmwarerevisionen. Prisen for opgradering af firmware er 100 kroner + moms, hvis kunden selv opgraderer og 250 kroner + moms, hvis KVM Gruppen skal foretage opgraderingen.

9. Garanti
Alle produkter som købes hos KVMshop er naturligvis omfattede af den gældende danske købelov. Husk derfor at gemme fakturaen, hvis der skulle opstå et problem.
Der ydes 2 års indleveringsgaranti på alle produkter, gældende fra fakturadato. Garantien dækker fabrikations- og materialefejl, såfremt disse konstateres under produktets normale brug. Efter garantiens udløb kan KVM Gruppen ikke gøres ansvarlig for sådanne fejl.
Garantien dækker for arbejdsløn og reservedele. Onsite servicebesøg i forbindelse med opsætning, garanti eller service faktureres efter KVMshop’s almindelige timesatser.
Garantien omfatter ikke fejl eller skader, der direkte eller indirekte er opstået som følge af overlast, fejlbetjening, misbrug, skødesløs behandling eller fejlagtig tilslutning. Garantien omfatter endvidere ikke erstatning for eventuelle følgeskader herunder skader på andre installationer/genstande. Garantien dækker ej heller udgifter i forbindelse med montage/demontage.
KVM Gruppen friholder sig for ansvar af enhver karakter omfattende tab af data. I det omfang KVM Gruppen er ansvarlig overfor kunden er KVM Gruppen's ansvar begrænset til direkte tab, således ikke til følgeskader på tilsluttet udstyr eller indirekte tab, som tabt arbejdsfortjeneste, driftstab, installationsomkostninger etc.
Garantien bortfalder, såfremt fejl er – eller er forsøgt – afhjulpet af andre end KVM Gruppen.
I tilfælde af fejl ved varen, som henhører under garantien, returnerer KVM Gruppen varen uden omkostninger for kunden. Kunden betaler selv fragt ved forsendelse til garantireparationen. Ved garantireparationer skal kopi af købsfaktura medsendes. I modsat fald afregnes reparation efter gældende takster.
Såfremt KVM Gruppen tilbyder reparation af manglen eller ombytning til et produkt med samme specifikationer, er kunden ikke berettiget til at ophæve handlen.

10. Produktansvar
KVM Gruppen er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af KVM Gruppen eller andre, som KVM Gruppen har ansvaret for. Erstatninger for personskade kan aldrig overstige det i dansk ret til enhver tid gældende erstatningsniveau.
KVM Gruppen er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af varen: a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens varen er i køberens besiddelse. b) på produkter, som er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af varen forårsager. I intet tilfælde er KVM Gruppen ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenser. De nævnte begrænsninger i KVM Gruppen ansvar gælder ikke, hvis KVM Gruppen har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
I den udstrækning, KVM Gruppen måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde KVM Gruppen skadesløs i samme omfang, som KVM Gruppen’s ansvar er begrænset efter nærværende leveringsbetingelser.
Dersom tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
KVM Gruppen og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af leverancen.

11. Transportskader
Ved kundens modtagelse af varer fra KVM Gruppen skal disse kontrolleres for ”synlige transportskader” samt uoverensstemmelse mellem fragtbrevets angivne kvantum og det fysisk modtagne kvatum. Eventuelle skader eller uoverensstemmelser SKAL noteres på fragtbrevet, inden det underskrives.
Kunden har herefter 7 dage til at gøre ”ikke synlige transportskader” gældende.

12. Force majeure
KVM Gruppen er ansvarsfri for manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen, som skyldes force majeure, som f.eks. krig, optøjer, borgerlige uroligheder, regeringsindgreb eller indgreb af offentlige myndigheder, ildsvåde, strejke, lockout, eksport- og/eller importforbud, manglende eller mangelfulde leverancer fra leverandører, mangel på arbejdskraft, brændsel, drivkraft eller nogen anden årsag, som ligger uden for KVM Gruppen kontrol, og som kan forsinke eller hindre fabrikation og levering af det solgte.
Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder, udskydes levering i et tidsrum svarende til hindringens varighed med tillæg af en efter omstændighederne rimelig periode til normalisering af forholdene. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Såfremt leveringshindringen kan påregnes at ville vedvare længere end 8 uger, skal såvel KVM Gruppen som kunden være berettiget til at annullere aftalen, uden at dette skal anses for misligholdelse.

13. Tvister
Enhver tvist mellem KVM Gruppen og kunden afgøres ved retten i DK-8000 Århus under anvendelse af gældende dansk ret.


 
                                                                                                                                                                                                                                                                             
KVM GRUPPEN ApS  -  Voldbjergvej 12A, st.  -  8240 Risskov
Tlf. 8699 7996 / 4029 7970  -  Fax. 8699 7997  -  E-mail: info@kvmshop.dk  -  SE nummer: 30825020